En URL er en adresse, og på nettet har personer også adresser, uanset om de har valgt dem selv. Søger nogen på dit navn, lander de et sted: en social profil, et gammelt referat, en navnebror. Den destination er i praksis din adresse. De færreste har taget stilling til, om den er den rigtige.
Bio-link-siderne løste det halve problem
Link-in-bio-tjenesterne blev populære, fordi de gav ét sted at samle sine links. Men de er bygget til at konvertere følgere, ikke til at repræsentere en person: en stak knapper uden struktureret information om, hvem indehaveren er. For søgemaskiner og sprogmodeller er en bio-link-side næsten tom, for den siger intet i et format, maskiner kan læse.
Profil-URL'en med struktur bagved
Det stærkere alternativ er en profilside i et register, der udstiller data struktureret: navn, profession, virke og verificerede links i maskinlæsbart format. Danske Profilindeks giver hver profil netop sådan en fast URL med strukturerede data bagved, bygget til at blive fundet på navnesøgninger og læst af knowledge graphs. Det er forskellen på en adresse, man har fået tildelt, og en, man har valgt.
Én adresse, konsekvent brugt
Værdien kommer af gentagelsen: brug samme profil-URL i e-mailsignaturen, i sociale bios, i foredragsmaterialer og ved artikelbylines. Hver brug er et signal om, at netop dén adresse er den autoritative, og efter nogle måneder følger søgeresultaterne med. Navnet får en hoveddør i stedet for ti halvåbne vinduer.